Motorhistorisk samråd

Motorhistorisk Samråd:

Dansk BSA Klub har gennem mange år været et aktivt medlem af Motorhistorisk Samråd – en paraplyorganisation for et stort antal motorklubber med fokus på klassiske køretøjer hvis fornemste opgave er at fungere som myndighedsbindeled.
Formålet med Motorhistorisk Samråd er at sikre os retten til stadig at kunne befordre os på offentlig vej i eller på vores gamle køretøjer.

Som høringsberettiget hos trafikministeriet sikres en førstehåndsinformation før love og vedtægter godkendes og offentliggøres. Dette er naturligvis uhyre vigtigt da enhver ved hvor svært det er at få ændret love, der én gang er blevet lavet.
Da flere og flere beslutninger af national karakter reelt besluttes i Bryssel er det naturligvis også meget vigtigt at have fokus sydover og sikre sig, at vi ikke får påtvunget love og begrænsninger fra den kant som kan besværliggøre eller måske helt umuliggøre, at vi kan trille rundt på vores landeveje.
For at sikre denne overvågning af det Europæiske er Motorhistorisk Samråd også en aktiv del af organisationen FIVA (Federation Internationale Vehicules Anciens – som oversat til dansk betyder noget i retning af (International organisation for gamle køretøjer) en tilsvarende interesseorganisation repræsenterende mere end 750.000 medlemmer i 48 lande i og udenfor Europa.
FIVA har sit eget kontor i Bryssel og der har man en ansat hvis eneste opgave reelt er at arbejde med at sikre viden om eventuelle tiltag af interesse for vores hobby samt møde nationale repræsentanter fra de enkelte lande og derigennem sikre disse en information om netop vores holdning og indstilling til kommende lovforslag.
Vi er en kulturinstitution som påtager sig statens ansvar for at restaurere og bevare landets transportkulturhistoriske genstande for eftertiden.
Vi skal derfor ikke særbeskattes herfor men burde egentlig skattefritages og sikres bedst mulige betingelser for vort virke. I den forbindelse har FIVA (2006) udført en stor international spørgeskemaundersøgelse af vores hobbys socioøkonomiske indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen kan ses i sin fulde udgave her og på Motorhistorisk Samråds hjemmeside men kort kan det oplyses at der årligt bruges omkring 16 mia. Euro på at restaurere og vedligeholde vores gamle køretøjer og der rent faktisk er over 55.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med ene og alene at behandle denne opgave. Vi udgør med andre ord et ikke uvæsentlig indtægtsgrundlag for samfundet.
Foruden FIVA arbejder Motorhistorisk Samråd også tæt sammen med de andre nordiske lande for både at holde hinanden informeret om aktiviteter eller lov-tiltag og hjælper i almindelighed hinanden med materiale og informationer på tværs af landegrænserne.
Endelig sikres klubberne gennem Motorhistorisk Samråd også såvel en arrangementsforsikring som en egentlig arbejdsgiverforsikring hvorved klubbens arrangementer sikres hvis skaden skulle ske.

Check hjemmesiden jævnligt for nyhedsbreve m.m.

 

 
Nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd
View this email in your browser
Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - Marts 2019
(udsendes til abonnenterne  1. marts 2019)

Fælles indsats gav bedre løsning for historiske køretøjer

 
 
Brændstoftillægget er en helt urimelig afgift der pålægges historiske køretøjer. Det er derfor glædeligt at det nu er lykkedes for organisationerne at stå sammen som bolværk mod beslutningerne fra Christiansborg.
Med den seneste lovændring er endnu flere køretøjer kommet med i gruppen der maksimalt kan blive pålagt det lave brændstoftillæg. Yderligere køretøjer kan komme med, når gruppen af organisationerne i netværket færdiggør deres arbejde med en ny definition på historisk interessante køretøjer.
 
 
 Den 3. Oktober 2017 blev der fremsat forslag, som en del af finansloven, om at hæve det daværende brændstoftillæg fra 1.000 kr. per km/l til 6.000 kr. per km/l på alle køretøjer. Siden da har såvel Motorhistorisk Samråd, og en lang række andre organisationer, kæmpet for at fra holde historiske køretøjer fra denne ændring.
 
I første omgang lykkedes det kun at friholde de helt originale veterankøretøjer, men siden forslaget blev vedtaget i 2017, har organisationerne stået sammen om et vedvarende pres på politikerne, for at få dem til at indse at ombyggede køretøjer ikke skal afgiftsbelastes i den grad som det blev tilfældet. Det førte til en lovændring i december 2018 med positivt udkomme.
 
Med lov 1431 af 5. december 2018, er det nu blevet sådan at køretøjer registreret i Danmark før det oprindelige forslag (3. oktober 2017), ikke kan pålægges et højere tillæg, end det der var gældende den gang, altså satsen på de 1.000 kr. per km/l. Dette gælder uanset et køretøj er ombygget eller ej.
 
I dette skema kan man se forskellen på tillægget, om bilen er original eller ombygget. Da tillæg og fradrag påvirkes af forskellen mellem nypris og nuværende pris, altså om der har været et værditab eller en værdistigning siden bilen var ny, er den faktor taget med i skemaet.
 
 
Flere historiske køretøjer på vej
Det har været en lang proces, men arbejdet stopper ikke her. Sammen med de andre organisationer (Forenede Danske Amerikanerbilklubber, SKAD, Danish Street Rod Association, DASU og FDM) har Motorhistorisk Samråd presset på for at få udvidet definitionen for et veterankøretøj, så den ikke kun indeholder de allermest originale køretøjer. En ændring der er en gammel mærkesag for MhS.
 
Skatteminister Karsten Lauritzen, har i et samlet brev til alle organisationerne givet udtryk for at han nu er parat til at se på sådan en ændring, og han ønsker at en sådan ændring af lovgivningen vil kunne fremsættes i den kommende folketingssamling.
 
På den baggrund satte organisationerne sig sammen på et nyligt møde, for at se om ikke man kunne komme overens om en sådan ny definition. Det er ekstra glædeligt, at vi kan meddele at det var et frugtbart møde, hvor alle var klar til at mødes i et kompromis, og at vi netop er ved at finpudse den endelige tekst, så vi kan sende forslaget til ministeren.
 
Motorhistorisk Samråd tog initiativ til at foreslå et samarbejde mellem organisationerne, det skete med et indledende møde i april 2018. Siden da har sammenhold og velvilje vist, at vi har et fælles mål om at skabe bedre forhold for alle historisk interessante køretøjer.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
 

Succes efter 5 år lang kamp i EU

 
Sidst i januar besluttede man i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) et forslag om forsikring af køretøjer der ikke er registrerede.
 
Med baggrund den såkaldte Vnuk-sag, hvor en landbrugsmedhjælper på en Slovakisk gård søgte erstatning da han blev væltet ned af en stige af en bakkende traktor og vogn, blev der stillet forslag om at alle køretøjer skulle være forsikrede uagtet de var registreret eller ej, uanset hvor de køretøjer blev brugt og uanset om de blev brugt eller ej.
 
Det var tilbage i 2014, og siden da har FIVA og andre organisationer presset hårdt på for at få afværget et  årligt forsikringskrav i millionklassen. Motorsporten har været i oprør, da kravet således også skulle gælde kørsel på lukkede baner, det skulle gælde køretøjer under langvarig restaurering, de mange køretøjer på museerne og flere til.
 
Det siger nærmest sig selv, at de eneste der vinder ved at en stillestående bil eller motorcykel på et museum forsikres, er forsikringsselskaberne. På trods af dette tydelige misforhold mellem risikoen for uheld og den potentielt store regning til ejerne, så tog det altså hen ved 5 år før IMCO-udvalget ændrede i teksten og holdt racerbiler, veterankøretøjer og museumsgenstande ude fra forslaget. 
FIVA har arbejdet med dette, og senest har Motorhistorisk Samråd her i januar, op til afstemningen i IMCO, sendt de danske medlemmer af IMCO, Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Morten Løkkegaard (Venstre), en redegørelse over vores holdning til forslaget, som nu heldigvis er faldet ud til vores fordel.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
 

Gedigent benarbejde

 
Som det fremgår af denne måneds nyhedsbrev, kan vi allerede i starten af året se, at gedigent benarbejde betaler sig. Vi har opnået to sejre til gavn for alle, der interesserer sig for historiske køretøjer. Den ene via vores medlemskab af FIVA og den anden i tæt samarbejde med de andre aktører på markedet for historiske køretøjer. For alle, der er medlemmer af en klub, som er medlem af Motorhistorisk Samråd er der grund til at kippe med flaget og sige: Se, atter er mine 23 kr. om året med til at vi takket være MhS' arbejde, har flyttet os endnu et skridt mere i den rigtige retning.
 
Men samtidig burde man nok også tænke: Hvor langt mon MhS kunne komme, såfremt alle klubber i hele landet var medlem af MhS? Vi ved jo alle, at det koster penge at drive en forening, at have en ansat, at holde møder, at rejse for uden alt dette ville der simpelthen ingen resultater komme på bordet. Jeg vil derfor opfordre alle, der ejer et historisk køretøj, til at melde sig ind i en klub, der er medlem af MhS - eller opfordre til at din klub bliver medlem såfremt den endnu ikke er det.  Vort givtige samarbejde med de andre organisationer viser, at jo flere vi er sammen, jo stærkere står vi.
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd 
 
Link til ovenstående billede i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:
 
 
 
 
 
 

Krav om dataerklæring kan fordyre din import

 
En af fremtidens store økonomiske udfordringer for danske veterankøretøjsejere der ønsker at importere en veteranbil, er de krav til en dataerklæring der er opstillet af Færdselstyrelsen.
 
En Dataerklæring er det samme som en typegodkendelse, men gældende kun for et enkelt køretøj, hvor typegodkendelse er en godkendelse af en serie ens køretøjer. Typegodkendelser og dataerklæringer bruges til at fastslå om et køretøj overholder forskellige krav som ikke kan testes i en synshal, eksempelvis crashtests, luftforurening og sikkerhedsforankringer.
 
Der er ikke krav om en dataerklæring hvis køretøjet er registreret første gang på et tidspunkt, hvor der ikke krævedes særlig dokumentation (personbiler før den 1. maj 1977, varebiler før den 1. april 1978, motorcykler før den 1. oktober 1982). En brugt bil fra efter denne dato skal for eksempel være crashtestet. Det går man ud fra, at biler registreret i EU er, og Dataerklæringen bliver der så kun brug for, hvis man henter en bil eller motorcykel fra et ikke-EU-land f.eks. Japan eller USA til Danmark.
  

Dataerklæring er et nødvendigt, men dyrt, onde

Dataerklæringen skal udfyldes enten af køretøjsproducenten, eller af producentens repræsentant i Danmark, hvilket ikke er en forhandler, men den "officielle" importør af mærket. Vil de ikke udfylde en sådan dataerklæring, skal man gå til en prøvningsinstans herhjemme eller i udlandet, f.eks. Teknologisk Institut.
 
Der findes flere firmaer der specialiserer sig i den slags, og typisk koster en sådan dataerklæring mellem 3-8.000 kr. Man kan finde yderligere oplysninger i Synsvejledningens afsnit 14.02.2.2. Man kan undlade at skaffe en dataerklæring hvis køretøjet er i nøje overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse. På Færdselsstyrelsens hjemmeside findes en liste over de køretøjer der er udfærdiget en standardtypegodkendelse på. Listen dækker dog først fra årgang 1990 og frem, de ældre sager er ikke digitaliserede og findes kun i Færdselsstyrelsens arkiver i Ribe.
  

Synsvejledningen opdateres for biler ældre end 1977

Der har været flere eksempler på at også køretøjer ældre end de ovenstående datoer, er blevet mødt med et krav om Dataerklæring, når de er kommet til syn. Kravet kommer hvis det er biler uden registreringspapirer, eksempelvis de såkaldte ”ladefund”, og opstår af en upræcis forklaring i synsvejledningen, der får synshallerne til at hellere at gå den sikre vej, end den rigtige vej. Motorhistorisk Samråd har fået Færdselstyrelsen ord for at når Synsvejledningen opdateres her til foråret, så vil man præcisere reglerne på det her område.
 
Tilbage står dog at biler nyere end 1977, og motorcykler nyere end 1982, typisk fra USA og Japan, fortsat vil blive mødt med krav om en dataerklæring, og den deraf følgende ret store regning, ved køretøjets første syn i Danmark.