Motorhistorisk samråd

Motorhistorisk Samråd:

Dansk BSA Klub har gennem mange år været et aktivt medlem af Motorhistorisk Samråd – en paraplyorganisation for et stort antal motorklubber med fokus på klassiske køretøjer hvis fornemste opgave er at fungere som myndighedsbindeled.
Formålet med Motorhistorisk Samråd er at sikre os retten til stadig at kunne befordre os på offentlig vej i eller på vores gamle køretøjer.

Som høringsberettiget hos trafikministeriet sikres en førstehåndsinformation før love og vedtægter godkendes og offentliggøres. Dette er naturligvis uhyre vigtigt da enhver ved hvor svært det er at få ændret love, der én gang er blevet lavet.
Da flere og flere beslutninger af national karakter reelt besluttes i Bryssel er det naturligvis også meget vigtigt at have fokus sydover og sikre sig, at vi ikke får påtvunget love og begrænsninger fra den kant som kan besværliggøre eller måske helt umuliggøre, at vi kan trille rundt på vores landeveje.
For at sikre denne overvågning af det Europæiske er Motorhistorisk Samråd også en aktiv del af organisationen FIVA (Federation Internationale Vehicules Anciens – som oversat til dansk betyder noget i retning af (International organisation for gamle køretøjer) en tilsvarende interesseorganisation repræsenterende mere end 750.000 medlemmer i 48 lande i og udenfor Europa.
FIVA har sit eget kontor i Bryssel og der har man en ansat hvis eneste opgave reelt er at arbejde med at sikre viden om eventuelle tiltag af interesse for vores hobby samt møde nationale repræsentanter fra de enkelte lande og derigennem sikre disse en information om netop vores holdning og indstilling til kommende lovforslag.
Vi er en kulturinstitution som påtager sig statens ansvar for at restaurere og bevare landets transportkulturhistoriske genstande for eftertiden.
Vi skal derfor ikke særbeskattes herfor men burde egentlig skattefritages og sikres bedst mulige betingelser for vort virke. I den forbindelse har FIVA (2006) udført en stor international spørgeskemaundersøgelse af vores hobbys socioøkonomiske indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen kan ses i sin fulde udgave her og på Motorhistorisk Samråds hjemmeside men kort kan det oplyses at der årligt bruges omkring 16 mia. Euro på at restaurere og vedligeholde vores gamle køretøjer og der rent faktisk er over 55.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med ene og alene at behandle denne opgave. Vi udgør med andre ord et ikke uvæsentlig indtægtsgrundlag for samfundet.
Foruden FIVA arbejder Motorhistorisk Samråd også tæt sammen med de andre nordiske lande for både at holde hinanden informeret om aktiviteter eller lov-tiltag og hjælper i almindelighed hinanden med materiale og informationer på tværs af landegrænserne.
Endelig sikres klubberne gennem Motorhistorisk Samråd også såvel en arrangementsforsikring som en egentlig arbejdsgiverforsikring hvorved klubbens arrangementer sikres hvis skaden skulle ske.

Check hjemmesiden jævnligt for nyhedsbreve m.m.

 

Dansk originalitet er en bremseklods

 
Veterankøretøjers originalitet har altid været et meget debatteret emne, i hvert fald blandt entusiaster. Man skal blot spørge, i en hvilken som helst forsamling af veteranentusiaster, hvor grænsen går for hvornår et historisk køretøj ikke længere er ”originalt”. Den efterfølgende debat vil efter stor sandsynlighed aldrig finde en afsluttende konklusion. Det er nemlig nærmest omsonst at debattere hvad der er originalt, da biler og motorcykler alle dage har været forbedret, ændret og ombygget.
 
I Motorhistorisk Samråd har vi dog hen over de seneste 2-3 bestyrelsesmøder taget hul på denne debat. Det er vi, fordi myndighedernes definition på originalitet i dag er blevet en sten i skoen for de danske entusiaster. På vegne af hele branchen er vi derfor nødt til at komme frem med en konklusion, uagtet det er en nærmest umulig opgave. Hvis ikke vi selv er enige, kan vi jo heller ikke tage dialogen med myndighederne og politikerne om emnet.
 
Der er ingen tvivl om, at den definition der er i dag i dansk lovgivning for køretøjer ældre end 35 år er mere rigid end godt er. I skattelovgivningen hedder det, at køretøjet ”Skal fremstå som ved første registrering” og i synsreglerne under Færdselsstyrelsen står der, at køretøjet ”skal fremstå som da det forlod fabrikken eller opbyggeren første gang”. Hvorfor de to tekster ikke er enslydende, er svært at svare på, men meningen er trods alt rimeligt enslydende, men meget ufleksibel.
 
Motorhistorisk Samråds bestyrelse ser et behov for en opblødning, så alle de køretøjer vi i dag naturligt antager som historiske køretøjer, også er det ifølge lovgivningen, og at nævnte lovgivning også svarer rimeligvis til internationale standarder. Med en ensartet standard har vi entusiaster, vores myndigheder og hele forsikringsbranchen bedre vilkår for at holde kulturarven rullende.
 
 
1937 Hispano Suiza ombygget til stationscar af Franay i 1948
I Motorhistorisk Samråd ser vi særligt to områder, der i dag ikke er omfattet i den nuværende danske definition, og som derfor i princippet holder rigtig mange historiske køretøjer uden for de almindelige lempelige veteranafgifts- og synsregler. Det handler blandt andet om køretøjer, hvor der er foretaget ændringer i den periode, hvor køretøjet var i almindelig brug. Lovgivningen åbner heller ikke mulighed for det i dag kan være nødvendigt at foretage større eller mindre ændringer ved et historisk køretøj, hvor det ikke længere er muligt at anskaffe korrekte reservedele.
 
Ser man ud over motorhistorien, så var det ikke usædvanligt, at et køretøj blev ændret til anden brug efter nogle år. Tredivernes store luksusvogne med deres enorme chassisrammer og bomstærke motorer udgjorde en god basis ved ombygning til varevogn, lastbil eller kranvogn. Andre blev kørt til karrosserimageren og fik opbygget nyt moderne karrosseri, måske grundet ændringer i moden eller grundet skade eller råd i konstruktionen. Sportsvogne blev ofte modificeret flere gange over årene, for at vedblive at være konkurrencedygtige. Andre biler og motorcykler fik opdateret udseende og teknik, alene fordi de ikke længere var tidssvarende og måske for at ligne nyere modeller på markedet.
 
Alle disse ændringer i brugsperioden gør ikke, at køretøjet ikke længere er at betragte som et veterankøretøj, faktisk tvært imod. Da FIVA for nogle år siden udgav deres såkaldte Torino Charter beskriver de, hvordan ”Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie”. I det skal man forstå, at det ikke så meget er det produkt der kommer fra fabrikken, der er bevaringsværdigt, men hvad det har været brugt til igennem tiden, der er et væsentligt bidrag til at forstå historien.
 
Efter 30-35 år anser vi de gamle biler som bevaringsværdige, og så skal man i princippet ikke ændre ved dem, da det på sin vis ødelægger historien. Der er dog et lille ”men”. Der kan være situationer, hvor det ikke længere er muligt at skaffe reservedele, eller hvor en reparation simpelthen ikke kan foretages, da teknikken ikke er til det længere, eller måske er materialer og metoder kendt ulovlige af miljøhensyn. Eksempel på førstnævnte er den elektronik, der bliver almindeligt i bilerne sidst i 70’erne og først i 80’erne, den kan man simpelthen ikke replicere mere, da vore dages computerkraft er mange gange større. Disse nødvendige ændringer ved et historisk køretøj, mener vi i Motorhistorisk Samråd, at der skal være plads til i lovgivningen omkring historiske køretøjer, og de krav der er til dem.
 
Det er bydende nødvendigt, at myndighederne tilretter lovgivningen efter veterankøretøjerne, og den historik de kommer med, ikke omvendt, hvis kulturarven og historien om danskernes brug af køretøjerne skal bevares, og hvis ikke originalitetsspørgsmålet skal være en hæmsko for bevarelsen og brugen af køretøjerne.
 
 
 
Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - Maj 2018
(udsendes til abonnenterne 1. maj 2018)
 

Motorhistorisk Køredag over hele landet

 
Siden 2007 har der været afholdt Motorhistorisk Køredag over hele landet på Grundlovsdag den 5. juni.
 
Tanken er at give alle mulighed for at opleve rigtige mange historiske køretøjer i trafik. Fra Motorhistorisk Samråds side vil vi opfordre ejerne af de historiske køretøjer til i vid udstrækning at bruge deres køretøj på dagen, tag den ned til
bageren, eller kør i den til arbejdspladsen. Giv familien en tur til iskiosken om eftermiddagen, eller tag fri hele dagen og deltag i et af de mange arrangementer som klubberne står for.
 
Både på Sjælland, Fyn og i Jylland er der små og store arrangementer, der lokker veterankøretøjsejerne ud af garagerne.
 
Der er to meget store arrangementer, hvor man kan deltage selv og opleve de mange køretøjer. På Wedelslund Gods øst for Århus, mødes tusinder af køretøjer af enhver afskygning. Her er der adgang fra 9.00 – 17.00 ved forhåndstilmelding. Billetter kan købes på Veteranposten.dk
På Sjælland er det i Vestsjællandske Sorø det foregår. Det er Dansk Veteranbil Klub og Sjællands Motorveteraner, der står for køreture i dagens anledning, og Sorø by der står samling ud på eftermiddagen. Deltagelse er gratis.
 
Derudover er der en lang række lokale køreture arrangeret af lokale klubber, hvor turen går ud i det grønne med klapbord og madpakker. På Motorhistorisk Samråds hjemmeside kan man finde de lokale klubber, og spørge hvad de har af arrangementer den dag. Typisk er man velkommen til at deltage som gæst.
 
Vi ønsker alle en rigtig god køredag, og håber at se så mange som muligt på 2 eller 4 hjul denne specielle dag.
 
Johnny Rasmussen
sekretariatsleder
 
 

Fart på i Den Gamle By i Aarhus

 
Den Gamle By vil igen i år hylde de gode gamle køretøjer, når der afholdes ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.
Igen i år vil Den Gamle By omdanne sine gader til et overflødighedshorn af smukke veterankøretøjer.
Først på året udsendte Den Gamle By en invitation til at komme og fremvise veteranbiler, veteranmotorcykler, veteranknallerter eller veterancampingvogne i museets unikke historiske omgivelser, når der er ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.
 
Den Gamle By følger op på sidste års succes ved at udvide dagene til også at gælde for knallerter og campingvogne. I den Gamle Bys 1974-kvarter vil der være biler fra perioden 1940-1983. På torvet i byens ældre del vil der være biler fra perioden 1900-1939. Gamle redningskøretøjer fra Falck vil være placeret langs med åen, og knallerterne, som skal være fra før 1984, vil kunne beundres lidt længere nede ad gaden. På festpladsen vil man kunne se Campinglivets glæder fra dengang solen altid skinnede om sommeren.
 
Tilmeldingsfristen er længe slut, og der har været en overvældende tilstrømning - ikke mindst til alt, der har med gamle campingvogne at gøre. Den 16. april fik alle, der har været så heldige at komme med, besked. Så hvis du har tid og lyst, så kom og oplev stemning fra gamle dage og se vores alle sammens levende kulturarv.
 
Steen Rode-Møller
formand

 

Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - April 2018
(udsendes til abonnenterne 3. april 2018)
 

Afgift efter forbrug er vejen frem for historiske køretøjer

 

I vores samfund er der specielt nogle institutioner, der er mere værd at lytte efter end andre. De vigtige er bl.a. Højesteret, Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Vismændene.
I denne leder vil jeg fokusere på den seneste rapport, der er kommet fra vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd.
 
Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen.
I den seneste rapport, offentliggjort den 27. februar, konkluderer rådet, at bilejere i årevis har betalt alt for høje afgifter. En yderligere tilskyndelse til at køre mindre og renere ved f.eks. øgede afgifter, endnu bedre katalysatorer og andre tekniske forbedringer er en helt forkert vej at gå. Den CO2-mæssige fordel, der herved ville kunne opnås, er økonomisk helt utilstrækkelig. Her kan man med fordel se på andre områder, hvor en langt større besparelse vil kunne opnås.
 
Rapporten fremhæver især to områder, hvor en omlægning af bilafgifterne ville kunne nytte. Det ene er en omlægning af afgifterne, således at man betaler for den faktiske brug af bilen. Det betyder, at to personer med helt ens biler, betaler i det nuværende system samme i afgifter, men den ene kører meget, den anden kun ganske lidt. Er det da retfærdigt, at begge beskattes ens? Nej, det er det ikke, siger vismændene i deres rapport! Bilerne bør beskattes i forhold til hvor meget de belaster miljøet.

Det andet område, der er fokus på, er er tid og sted. Rapporten fremhæver, at beskatningen bør lægges på kørsel, der foregår i myldretiden og i bymæssig bebyggelse. Her er belastningen højest og en afgift ville kunne regulere trafiktætheden og dermed udslippet.

Og hvor kommer de historiske køretøjer ind her?
Svaret er: Alle steder!
Historiske køretøjer kører i gennemsnit mellem 600 og 1500 km om året, afhængig af hvilken undersøgelse man læner sig op ad. Det er under 1/10 af hvad en gennemsnitlig brugsbil kører.
Historiske køretøjer benyttes ikke til køkørsel i myldretiden og historiske køretøjer benyttes sjældent til almindelig bykørsel.
 
Rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd peger endvidere på, at man skal være forsigtig med at lægge afgifterne på brændstoffet, da det vil kunne få store samfundsmæssige konsekvenser. I stedet skal der nok tænkes i løsninger hvor det enkelte køretøjs årligt kørte kilometer indberettes. For de historiske køretøjers vedkommende er en teknisk løsning til indbygning i f.eks. gamle biler og motorcykler en opgave, der bliver næsten umulig at løse.

Motorhistorisk Samråd vil gerne udtrykke sin meget klare tilfredshed med rapportens indhold. Den omtalte omlægning af afgifter er noget vi i Motorhistorisk Samråd har slået til lyd for i årevis. Når vi taler om bilafgifter må og skal der være er vis proportionalitet mellem de kørte kilometer, den deraf miljømæssige belastningsgrad og de afgifter der betales.

Nøjagtig som vismandsrapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd påpeger.
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

 


.