Motorhistorisk samråd

Motorhistorisk Samråd:

Dansk BSA Klub har gennem mange år været et aktivt medlem af Motorhistorisk Samråd – en paraplyorganisation for et stort antal motorklubber med fokus på klassiske køretøjer hvis fornemste opgave er at fungere som myndighedsbindeled.
Formålet med Motorhistorisk Samråd er at sikre os retten til stadig at kunne befordre os på offentlig vej i eller på vores gamle køretøjer.

Som høringsberettiget hos trafikministeriet sikres en førstehåndsinformation før love og vedtægter godkendes og offentliggøres. Dette er naturligvis uhyre vigtigt da enhver ved hvor svært det er at få ændret love, der én gang er blevet lavet.
Da flere og flere beslutninger af national karakter reelt besluttes i Bryssel er det naturligvis også meget vigtigt at have fokus sydover og sikre sig, at vi ikke får påtvunget love og begrænsninger fra den kant som kan besværliggøre eller måske helt umuliggøre, at vi kan trille rundt på vores landeveje.
For at sikre denne overvågning af det Europæiske er Motorhistorisk Samråd også en aktiv del af organisationen FIVA (Federation Internationale Vehicules Anciens – som oversat til dansk betyder noget i retning af (International organisation for gamle køretøjer) en tilsvarende interesseorganisation repræsenterende mere end 750.000 medlemmer i 48 lande i og udenfor Europa.
FIVA har sit eget kontor i Bryssel og der har man en ansat hvis eneste opgave reelt er at arbejde med at sikre viden om eventuelle tiltag af interesse for vores hobby samt møde nationale repræsentanter fra de enkelte lande og derigennem sikre disse en information om netop vores holdning og indstilling til kommende lovforslag.
Vi er en kulturinstitution som påtager sig statens ansvar for at restaurere og bevare landets transportkulturhistoriske genstande for eftertiden.
Vi skal derfor ikke særbeskattes herfor men burde egentlig skattefritages og sikres bedst mulige betingelser for vort virke. I den forbindelse har FIVA (2006) udført en stor international spørgeskemaundersøgelse af vores hobbys socioøkonomiske indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen kan ses i sin fulde udgave her og på Motorhistorisk Samråds hjemmeside men kort kan det oplyses at der årligt bruges omkring 16 mia. Euro på at restaurere og vedligeholde vores gamle køretøjer og der rent faktisk er over 55.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med ene og alene at behandle denne opgave. Vi udgør med andre ord et ikke uvæsentlig indtægtsgrundlag for samfundet.
Foruden FIVA arbejder Motorhistorisk Samråd også tæt sammen med de andre nordiske lande for både at holde hinanden informeret om aktiviteter eller lov-tiltag og hjælper i almindelighed hinanden med materiale og informationer på tværs af landegrænserne.
Endelig sikres klubberne gennem Motorhistorisk Samråd også såvel en arrangementsforsikring som en egentlig arbejdsgiverforsikring hvorved klubbens arrangementer sikres hvis skaden skulle ske.

Check hjemmesiden jævnligt for nyhedsbreve m.m.

 

 

Nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd
Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - September 2018
(udsendes til abonnenterne  31. august 2018)

Motorstyrelsen – Modstander og allieret

 
Den 1. juli i år var en skelsættende dag for vores allesammens SKAT, altså den der enorme organisation der stod for alt der har med opkrævning af skatter og afgifter, til gode for vores fælles og altid slunkne statskasse. Den dag blev effektiviseringsplanen for et nyt SKAT ført ud i livet med den officielle åbning af syv nye styrelser fordelt rundt om i landet.
 
I Motorhistorisk Samråd har vi været noget spændt på navnlig den ene af de nye styrelser. Man har nemlig bestemt at den ene af de nye styrelser alene skulle have med fagområdet Motor at gøre. Sammen med Vurderingsstyrelsen, der har med ejendomsvurderingerne at gøre, er Motorstyrelsen de to eneste af de nye styrelser, der har et specifikt praktisk fagområde. De resterende styrelser er mere overordnede med hensyn til der, hvor de skal have deres fokus.
 
Oprettelsen af de syv nye styrelser, falder også sammen med regeringens planer om udflytning af offentlige arbejdspladser. Derfor vil Motorhistorisk Samråd følge godt med i den nye styrelses arbejde, da det vil komme til at betyde mange nye øjne på de gamle love og regler. Når styrelsens sidste afdelinger er flyttet til Aalborg i 2020, vil ca. 250-300 medarbejdere af i alt ca. 350, være nyansatte.
 
De mange nye ansigter betyder meget for organisationer som vores, idet man pludselig ikke længere har den kontakt til en offentlig instans, som vi havde tidligere, hvor vi bare kunne ringe til ”Jørgen” ”Lisbeth” eller ”Martin” hos SKAT med et praktisk problem.
 
For 2,5 år siden blev vi optaget i det brancheudvalg som daværende SKAT havde nedsat. Det kaldes Motorkontaktudvalget og består af medlemmer fra Bilimportørerne, forsikringsselskaberne, leasingselskaberne, Advokatrådet, Dansk Industri og mange flere. Arbejdet og netværket i dette udvalg giver en god direkte adgang til SKAT, hvor vi i dette forum kunne løse praktiske, men overordnede problemer. Hvordan Motorkontaktudvalget ville komme til at virke i den nye Motorstyrelse var vi derfor tillige meget spændte på før det første møde den 21. juni i Aalborg, især fordi vi i samme omgang blev præsenteret for et nyt regelsæt for udvalget.
 
Det første møde i udvalget under den nye styrelse er blevet afholdt, og det ser umiddelbart rigtig godt ud. Det vurderes at vi på den led er blevet manøvreret hen det helt rigtige sted, når vi ser på hvilke dialogmuligheder det kan give med Motorstyrelsen, og ikke mindst der igennem også en måske mere direkte adgang til Skatteministeriets departement.
 
I Motorhistorisk Samråd skal vi nu i stedet for dialog med de enkelte medarbejdere, arbejde på at kanalisere vores henvendelser mere overordnet til Motorstyrelsen. Vores position i Motorkontaktudvalget vil på denne måde give os mere slagkraft, vurderer vi.
 
Som et eksempel på dette blev vi på det seneste møde i Motorkontaktudvalget, orienteret om at Motorstyrelsen lige nu er i gang med at evaluere den beskatningspakke man vedtog i folketinget i november 2017. Derfor har vi nu afleveret et notat til styrelsen med de problemstillinger vi ser, der er opstået i kølvandet på aftalen om registreringsafgifterne.
 
Med bedre struktur, mere slagkraft og en styrelse der er mere fokuseret på et specifikt fagområde, der ser vi derfor lysere på fremtiden for de historiske køretøjer.
 
Johnny Rasmussen
sekretariatsleder 
 

Reglerne om nedsættelse af brændstoftillæg i forhold til værditab

 
Med virkning fra 1.1.2018 blev reglerne for beregning af grundlaget for registrering af veterankøretøjer ændret. Reglen har været behandlet i et tidligere nyhedsbrev.
 
Den afgiftspligtige værdi for veterankøretøjer, der fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Afgiften beregnet efter køretøjets almindelige pris kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift men uden registreringsafgift.
 
Det er altid den laveste afgift beregnet efter de 2 metoder, der skal betales.
For veterankøretøjer blev brændstoftillægget på 1.000 kr. for hver km, køretøjet kører mindre end 16km/l (benzin) og 18 km/l (diesel) fastholdt.
 
Når beregningen sker på grundlag af køretøjets almindelig pris (altså svarende til en almindelig brugt bil) skal i denne beregning indgå en reduktion af afgiftens enkelte komponenter i forhold til værditabet. Altså det tab køretøjet har i forhold til nyprisen. Dette gælder også brændstoftillægget.
 
Skatteministeriet har lavet et eksempel, hvor en Volvo 242 fra 1975 ender med en lavere afgift efter reglerne om brugte biler. I dette regneeksempel fremgår det helt tydeligt, at også brændstoftillægget reduceres fra kr. 5.000 (bilen er beregnet til at køre 11 km/l) til kr. 2.047.
 
Reglen finder du i registreringsafgiftslovens § 10, stk.4. som ændret ved lov nr. 1431/2017.
 
Hverken på grundlag af lovteksten eller forarbejderne til lovændringen er der noget som helst, der tyder på, at beregning af registreringsafgiften på grundlag af køretøjets almindelige pris skal ske på anden måde end ved andre brugte biler.  Regneeksemplet fra skatteministeriet er da også i overensstemmelse hermed.
 
Beregnes den afgiftspligtige værdi efter 40 pct’s reglen, indgår værditab ikke, heller ikke ved beregning af brændstoftillægget.
 
Hvis km-forbruget ikke er oplyst (anmeldt), jfr. brændstofforbrugsloven § 3, stk.2. og det vil være tilfældet for veterankøretøjer, skal der ved beregning af forbruget anvendes følgende formel for benzindrevne køretøjer:
 
Kg x 0,5% + 3 = forbrug pr. 100 km. Forbruget pr. 100 km omregnes til km/l ved at dividere 100 med forbruget