Februar 2003's BSA

Denne måneds BSA er Børge Jørgensen's

Denne BSA Super Rocket 1960 kommer fra USA, og er købt hos Vagn Jensen i Lystrup. Det var en af de første sendinger han fik hjem og cyklen var i rigtig god stand. Der fulgte en nyrenoveret benzintank og nyrenoverede instrumenter med i købet, og der udover blev der indkøbt en lyddæmper og fremstillet et sædebetræk. Udover det, var et grundigt eftersyn og en tur med den store pudseklud, det eneste der var nødvendigt for at indregistrere den på danske plader, nåh ja der var også noget med nogle kroner til afgift. 
Alt dette var i 1994, og den har kørt upåklageligt siden. Teknikken har siden været åbnet for at konstatere at den på et tidspunkt er blevet boret, men alt andet er standardstørrelser. I den forbindelse blev centrifugal filteret i krumtappen renset, ventiler og styr udskiftet og den originale monobloc karburator renoveret.
I sit tidligere liv er hjulene blevet skiftet ud med 18" aluhjul fra en A65'er og kørte derfor med en total gearing der var tæt på en sidevogns gearing. Dette er nu rettet med en mere afslappet kørsel til følge, men Hr. Jørgensen klager lidt over at den ikke længere kan "klatre op ad en væg" i høj gear.