Februar måneds BSA 2012
DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 257 BENDT NIELSEN'S
1968 BSA A75R
Min første Rocket 3 købte jeg på efterårsstumpemarkedet i
Herning i 1995 af Pat Arnold. Som sædvanligt var vi nogle stykker ude at ”stille
op” fredag eftermiddag . Der stod så den Rocket 3 jeg havde ledt efter lige
siden Jørgen Gårsvig kørte mig hjem fra Ib Jørgensen i Nørager på sin R3.
Lyden den var fantastisk.
Det eneste problem var, at jeg en måned forinden havde købt et Shooting Star
projekt. Et projekt ad
gangen så desværre Rocket 3 en måtte
nok vente. Da jeg kom hjem om
aftnen, fortalte jeg min kone Jytte, at jeg endelig havde fundet en Rocket 3.
Købte du den så ? Svaret var jo nej fordi osv. Og gensvaret: Det var dumt. Så
gik jeg i gang med at skaffe kontanter, handlen blev afslutte inden kl. 7 næste
morgen. Der var dog et men: ”det at skaffe kontanter en fredag aften” Vagn
Jensen havde også set cyklen og var interesseret, så aftalen blev, at han skulle
overtage projektet, hvis jeg stod af.
Foråret 1996 gik med reparation af alt det mekaniske ude i byen, stel og
skærme mm. fik en gang spray-maling, en tur på synshallen og et besøg på Horsens
toldkammer, så var raketten klar til landevejene.
Det gik fint, jeg syntes nok, den rystede lidt, ikke som en parallel - twin men
den rystede. Det viste sig ret hurtigt, at reparatøren ikke havde overholdt, hvad han
lovede. Alt var blevet glasblæst, udvendigt og indvendigt.
Alle lejer blev skiftet nok en gang, og denne gang isatte jeg så nålelejet med
pakdåse bag chok-koblingen der var glemt ved første hovedreparation.
Det hjalp på rystelserne og ikke mindst på olietætheden. Nu kunne motoren tage
omdrejninger uden at styret blev tyk som en hegnspæl og jeg rystede bag ud af
sædet.
Sådan gik der 5 år, lidt skruen, der var ting, der skulle
forbedres. Da jeg købte cyklen, fandt jeg samtidig både reservedelskatalog og
værkstedsmanual, så jeg troede jeg var godt rustet. Det var jeg ikke , Lars
Genild, det flinke menneske, kom senere med et ringbind med 202 rettelsesblade
til BSA Rocket 3 Mak. I. Der var virkelig noget at gå i gang med. Det var
spændende og en fornøjelse.
På vejen hjem gik det galt nord for Hamborg på motorvejen raketten fik en ny
lyd.
Jeg kørte ind på en rasteplads og kikkede. Udstødningsmanifolden var revnet i
alle svejsninger og motoren var varm, meget varm. Jeg listede hjemad og havde
god tid til at tænke over, hvad nu det kunne være. På det tidspunkt havde jeg
kørt 105.000 km efter anden skift af lejer.
Det viste sig senere at årsagen til den overophedede motor var tændingsanlægget
( nyt) fra Boyer- Brandsen, det regulerede ned på lav tænding ved 5.000
omdrejninger.
Motoren blev taget ud, puttet i en kasse og sendt til England, over til en
ekspert i Rocket 3, navnet er Phil Pick, husk det navn og send han aldrig så
meget som en møtrik, der trænger til at blive skåret op i gevindene.
Phil Pick er muligvis ekspert i Rocket 3 motorer, jeg fandt aldrig ud af
det.
Mange forsøg, fax, breve og mail, ingen kontakt. Jeg fik
stor hjælp af Lars Genild , men intet hjalp. Phil Pick var som sunket i jorden.
Men intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget.
I 2004 , medens jeg ventede på Hr. Pick, var der en Rocket 3 til salg i
Kristianstad. Den blev hentet, så nu var jeg kørende igen. Men da den også var
udstyret med en tændingsbox fra Boyer-Brandsen bestilte jeg
et nyt tændingsanlæg type PAZON ved Frode Sørensen i Allingåbro.
Jeg kørte op for at hente tændingsanlægget og kom i snak med Knud Erik
Sørensen. Knud Erik spurgte til min anden Rocket 3 og mit umiddelbare svar var,
at det bare var en rigtig træls historie. Jeg havde været så dum at sende en
motor til England uden at undersøge forholdene ordentligt.
Til min store overraskelse og glæde, tilbød Knud Erik at hente motoren, næste
gang han skulle til England. Han kendte Phil Pick , der også kørte race. Et godt
års tid senere kunne jeg hente en nu nyrenoveret motor i Allingåbro. I
Mellemtiden var alle øvrige dele blevet malede osv.
I 2010 deltog raketten fra 1968 igen i Skagen Gedser, denne gang så god som ny.
De historier der bringes
på denne side, er ikke verificeret af Dansk BSA Klub.
Klubben står derfor ikke inde for at de er korrekte.