Juni måneds BSA 2011


 

Månedens BSA

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 1766 HANS PEDERSEN'S 1956 BSA A10GF

 

Efter noget søgen på nettet fandt jeg dec.08, en BSA 650cc Golden Flash fra 56, sort og i god stand.
Da jeg selv er en årgang 50, og ikke havde MC kørekort, blev maskinen stillet i garagen, jeg havde ikke mod til at testkøre den uden kørekort.
I juni mdr. kontaktede jeg en kørelærer for at høre om han havde mod til at ta’ ældre elever ind, det havde han og manglede lige et par stykker for at ha’ et hold! (Alle 18-22 år)
Vi aftalte at vi skulle forsøge at klare sagen på 3 uger (sommerferien) så var der plads til teori og køreprøve i begyndelsen af august!
Jeg må nok sige det var koncentreret underholdning i de 3 uger med div. Nat-motorvejskørsel, for ikke at nævne banekørsel og naturligvis teorien!!
Køreskole maskinen var en Honda 750cc et par år gammel dejlig MC.
Efter 3 uger var vi klar alle 6 på holdet, og alle klarede teorien med en enkelt fejl.
Ugen efter var det køreprøve i en kraftig storm, men også her gik det godt for alle, jeg var den sidste, da de unge mente jeg havde de bedste nerver!!
Med kørekort i hånd hjem og starte den gamle BSA for en første køretur, jeg må sige en lidt anden maskine end køreskole maskinen, alt virkede modsat, men det jeg manglede efterfølgende, og det er det historien handler om, Blinklys, jeg synes det er svært at holde tilbage for at svinge til venstre, og samtidigt gøre tegn med armen, så derfor gik jeg i tænkeboks og på nettet for at finde ud af om andre havde eftermonteret blinklys på en ældre BSA eller lignende, da det er et kirurgisk indgreb, og nogle vil sige en dødssynd.
Jeg var klar over at der ikke fandtes original BSA komponenter og gik derfor efter noget som havde nogle år på bagen og ikke alt for prangende, efter nogen søgen fandt jeg noget hos THansen fra en Honda eller var det Yamaha knallert og også en omskifter samt 6 Volts blinkrelæ blev fundet.
Jeg kontaktede Jan Buchwald for at få lidt support omkring plus til stel og det faktum at strømmen kom som minus til relæet, må sige han kan OHMS’ lov plus lidt mere, tak til Jan.
De vedhæftede billeder viser montering, ingen nye huller er boret, og relæet er gemt under og delvis i lygtehuset.
Jeg har nu kørt med blinklys hele 2010 uden at oplade batteriet, og kører med en 20Wats halogen pære som kørelys hele tiden for at blive set i trafikken.
Jeg hører gerne fra BSA folket, om deres mening positiv / negativ og også hvis jeg kan hjælpe med flere detaljer omkring montering. Gerne på mail :