April/Maj 2005's BSA 

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 901 JOHANNES WEIGELT NIELSEN'S 1953 A7 ST.
 

Cyklen er en A7 Star Twin, hjemkommet med det gode skib M/S Sperod d. 14/09 1953, til H.V. Hansen Motors & Cycles A/S.
Solgt til BSA forhandler J.A. Hansen Holbæk, pris kr. 2665,-. Købt af mig  i 2001 af en rar Falckmand i Roskilde, den var sgu' ikke køn ,manglede en del stumper, uden papirer men med tilladelse til registrering fra Rigspolitichefen.
Den måtte have hele turen ind- og udvendigt, så en masse kr. fattigere, men meget rigere på erfaring, fik jeg synet d. 29/09 2004. Så "fik" jeg en fin sort plade R 10827, men kunne så ikke få registreringsattest, fordi der manglede toldpapirer. Min påstand om at cyklen jo da havde været i landet i 50 år, fængede ikke hos tolderne. Betal kr. 1470,-, og du får en ny attest. Efter en del ringen rundt, endte vi i Landsarkivet på Jagtvej i København. Her fandt en flinker mand toldbogen fra Holbæk Toldkammer 3. kvartal 1953, som viste at cyklen var afgiftsberigtiget af Ole Erting Helsingør d, 14/11 1953. Af en pris på kr. 4416,- betaltes kr. 1360,- i afgift.
Den søde tolder i Horsens gloede sgu' noget på der her kopi, men efter Overtolderdamen havde kigget længe, fik jeg en attest uden beregning, så lidt Jydsk stædighed betalte sig.
Efterfølgende tog jeg kontakt til Erting i Helsingør, som bla. har sendt mig nogle fine fotos med tekst til. For sent har nu det oprindelige registreringsnummer B 18612, men historien fortoner sig først i 70'erne, så efter 30 år i skyggen skal vi ud at rulle i 2005.

 

Ps. Johannes mangler den korrekte benzintank med de store 4" mærker, kan du hjælpe ham ?