Maj måneds BSA 2006.
DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 1076 Morten Hejgaard Nielsen's 1968 A65FS
Dette er min BSA A65 Firebird
Scrambler 1968. Cyklen stammer fra USA, hvorfra den blev importeret sammen
med ca.15 andre cykler af forskellige Britiske mærker, dog langt de fleste
BSA. Dec. Måneds BSA var i øvrigt også en af dem.
Da jeg tidligere har haft en BSA, og i øvrigt var medlem af klubben i
starten af 80erne, var min interesse hurtigt vagt da min bror, der dengang
var ansat i et amerikansk selskab, og kom til USA med jævne mellemrum,
begyndte at tale om motorcykler fra USA, og da vi samtidig havde en kammerat
der boede i USA på det tidspunkt blev der arrangeret en import af nogle
cykler. Jørgen der boede i USA, fandt frem til en samler som havde hele
huset fuldt af gamle motorcykler, de værste i udhuset de pæneste i
soveværelset, konen var flyttet tidligere.
Cyklerne blev købt efter billeder og en kort beskrivelse, der var alt fra
ren papkasse til mint. De blev pakket i en container i Januar 1999. Min
Firebird var samlet så den kunne skubbes, med bredt fladt Harley baghjul,
udstødninger som cola dåser og hvad amerikanerne ellers udstyrer deres
cykler med, det meste af resten var i en kasse, pris ca. kr. 13.000.
Det tog resten af
vinteren at renovere modellen fra inderst til yderst til en stand som foto.
Den har nu bragt mig rundt på mange ture og til forskellige klub
arrangementer, bl.a. internationale BSA rally’s. Cyklen har gået
upåklageligt indtil det tidlige forår 2005, historien om dette vender jeg
tilbage med ved en senere lejlighed.