Jeg købte cyklen i
april 2006 i Jylland via nettet. Jeg har ikke haft
BSA før og vidste ikke meget om dette mærke, kun at
det er nogle flotte cykler.
Jeg købte den uden at
prøve den (ingen plader osv.) og der har været en
del ting efterfølgende, som er blevet lavet .
Magneten er blevet
renoveret og koblingen er blev lavet. Der er sat
Triumph kobling i, men converteren passede ikke på
gearakslen og en ny passede ikke. Den måtte drejes
til via mange prøvesamlinger og det er ikke let, men
nu passer den præcist.
Smøring af forkæden
foregår via en lille beholder med hane, som åbnes
med mellemrum. Derved bliver forkæden smurt.
Primitivt og lidt sjovt, da det tilsyneladende
fungerer. Kædekassen er hjemmelavet, måske for at få
plads til Triumph koblingen, eller for at efterligne
en rigtig racer uden lukket dæksel og oliebad.
Motoren er en Super
Rocket fra 1961, så vidt jeg kan se via jeres
henvisninger på hjemmesiden. Den har et topstykke på
med to indsugningskanaler, (nogle har fortalt at det
oprindeligt stammer fra en A7?). Men tilsvarende
topstykker er indgående beskrevet på andre
hjemmesider via denne side, så muligvis findes de
også til A10.
Stellet er fra 1958.
Den er forsynet med dobbeltvirkende forbremse,
muligvis Triumph bremse og centralt placeret
olietank under sadlen.
Den er forsynet med 2
mindre monobloc Amal karburatorer, men nogle nye
større er ved en god vens hjælp på vej til at blive
sat på.
Palle Johansen i
Odense www.ukparts.dk har også leveret nogle dele og
det har jeg været meget glad for. Han er virkelig
til stor hjælp for BSA folk.