Maj måneds BSA 2012

Månedens BSA

 

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 257 BENDT NIELSEN'S 1957 BSA A10GF

 

BSA Golden Flash  650 cc 1957, Stel nr. EA7  960 og Motor nr. DA10 950.
Jeg købte maskinen i 2000 af en god ven, der havde købt den af første ejer i England.

BSA'en var solgt til Mark Perkins, 205 Monmount Drive, Sutton, Coldfield Warwickshir
e af Speedway Motors 160-162 Birchfield Road, Birmingham. Cyklen blev indregistreret første gang 29. november 1957 som VOL 246, senest synet I 1963 og udmeldt af det Engelske register  12. maj 1971.

Der fulgte de originale papirer med, herunder synsattester fra første syn, til afmelding i 1971. Det var derfor muligt at fastslå, at det for en gang skyld var rigtigt, dels hvor meget BSA` en havde kørt og at der kun havde været en ejer. Der er sikkert nogle, der vil undre sig over motor nr. DA10, der ifølge Roy Bacon er årgangene 1958 til 1963. Nummeret er påført attesten dateret 29. november 1957 (Webmaster: Det er der ikke noget mærkeligt i, de engelske fabrikker startede op på næste års modeller efter sommerferien. Dvs. de BSA’er der blev fremstillet fra August 1957 til Juni/Juli 1958 var 1958 modeller)
Som den fremstår i dag, er den urestaureret i såvel stel som maling og motor. Det jeg har udskiftet er eger, fælge og lydpotter.
Jeg har kikket ned til stemplerne. Det er de originale med 3 geværer indstemplet i top.
Der er mange detaljer intakte, som ofte er væk på restaurerede maskiner. Som eksempel kan nævnes møtrikker på bremsenøgler. Disse er lukkede og virker som smørekopper. Luftfilter er også en sjælden ting, der her er bevaret.
Maskinen har til dato kørt 26.514 miles. Heraf har jeg kørt de 14.200 miles. Da motoren er urestaureret har den ikke været udsat for danske reparatører og er et eksempel på en paralleltwin, der ikke ryster.
Maskinen har deltaget i Skagen Gedser flere gange. Den har også været til Internationalt BSA – træf i Berlin, så den er kommet meget rundt og har altid været stabil og sikker at køre på.

 

BSA Send din historie med et par billeder til :

 

 De historier der bringes på denne side, er ikke verificeret af Dansk BSA Klub.
Klubben står derfor ikke inde for at de er korrekte.