November 2004's BSA

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 4 JØRGEN MALTA'S 1956 B31

Info : Indregistreret første gang 07/56. Toldsted 92. Stel og motor er født sammen. Restaureret i 1982 og fik præmie ved Albion rally i 83 som bedste standard cykel.
Min interesse for 1 cylindrede mc.er startede helt tilbage i begyndelsen af halvfjerdserne. Jeg husker at jeg engang fik en tilsvarende foræret som stod og hang i et hønsehus ude i Råsted. Faktisk et godt eksemplar, dog uden papirer. Jeg opgav den, og solgte den efter et stykke tid.
 Men som tiden gik, fortrød jeg. I min nød stod jeg en dag i 78 og beklagede mig over dette, til et par gæster fra Allingåbro. De mente nu ikke det var svært at finde et andet eksemplar. Da de kendte til en som stod og hang ude på en skole i Vivild. Jeg fik adressen på ejeren, som jeg kontaktede, og spurgte om den var til salg, jo ganske rigtig, han havde tænkt at sætte den til salg i loppemarkedet, men det var bare aldrig blevet til noget, så hvis jeg havde lyst kunne jeg komme derud og give et bud. Jeg lånte en varebil, og kørte derud, men den så noget hærget og medtaget ud, da den havde kysset en lygtepæl, og starte ville den heller ikke. Vi blev langt om længe enige om en pris på 600 kr. men så var der OK garanti ”Over Kantstenen”.
Hjem kom vidunderet, men der gik nogle år inden jeg tog mig sammen til at gå i gang. 
Efter en vinter i skruerummet var den renoveret, uden at kostede det helt vilde. Jeg valgte farven sort, selvom den org. var brun, da jeg syntes at den er pænere, og BSA i mange tilfælde har brugt sort som alternativ farve. Ellers fremstår cyklen meget original. Jeg kørte nogle ture det år, syntes det var en dejlig maskine, men motoren var lige lovlig lille. Derefter indgik den i min samling, og har stået stille siden. Men. Men. men.