Månedens BSA Oktober 2005.

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEM NR. 1168 Ib Knudsen's 1960 A10 Golden Flash.

 

Det er en A10 Golden Flash fra 1960. Jeg købte den i april 2001 hos Mammen MC, som havde hentet den i England. Dens historie indtil da jeg fik den kender jeg ikke meget til, udover jeg kan se at de 2 sidste ejere var fra Great Cornard og Sutton, og jeg har et billede der viser cyklen med nummerpladen 764 AUL. Den kørte rimelig godt da jeg fik den, men svinede frygtelig med olien og så ikke for godt ud. Den forrige ejer havde åbenbart haft for vane jævnligt at tvære rundt med malerpenslen hvor han syntes der trængte....,og det syntes han der gjorde OVERALT! Jeg startede med at ordne oliespildet så den kunne køre sommeren over, og den første vinter blev cyklen så adskilt, renset af og malet så det var en fin maskine da jeg startede min anden sæson på den. Men hen på sæsonen begyndte motoren at lyde lidt træls, så de næste par år kørte jeg ikke så meget på den. Her i foråret fik jeg så motoren renoveret, så nu er jeg med igen når "De gamle fra Egebjerg" kører ud. Det næste der skal gøres bliver nok at få tanken renoveret og måske engang få lygtehus og forgaffel lavet mere original. Og så er jeg så småt startet med at lave" Royal Accessery Group" udstyr til den efter et gammelt billede jeg har fundet.