Den BSA vi måtte se på hele sommeren 2014

A10 1954

DENNE MÅNEDS BSA ER MEDLEMSNR. 1792, FLEMMING NØHR'S 1954 BSA A10 GOLDEN FLASH

 

For 52 år siden var jeg den lykkelige ejer af en flot sort A 10 Golden Flash fra 1953.
Min ven Ulrich og jeg kørte bl. a på sommerferie til Norge med en stor oppakning. I Drammen fik vi udskiftet den bagerste affjedring, og så gik turen videre op til Gaustattoppen , som vi besteg. Resten af ferien blev nogle uforglemmelige oplevelser, hvor alt” kørte som smurt”.
Efter hjemkomst flyttede jeg på kollegium, skulle læse videre, og derfor havde jeg ikke råd til at beholde min elskede BSA med NR plade CA 11500, så den blev solgt for 750 kr !! Gu`ved om den findes endnu??
I alle årene har jeg jævnligt haft mange drømme om den, og har savnet den specielle mortorlyd.
Men  for 5 år siden fandt jeg tilfældigvis en i den dba,  100% original og velholdt Golden Flash fra 1954 med veteran NRplade. Jeg blev fyr og flamme og købte den.
Den første ejer Vermund Jylling havde haft den i 46 år, før den skiftede ejer, og nu er den så MIN. Den havde kørt 70.000 km og alle originale attester og dokumenter fulgte med.Det viste sig, at den havde været månedens BSA i april 2009 !!
Da jeg kom hjem med den, ringede jeg til min gamle ven Ulrich og lavede en JOKE:
Du er med i en konkurrence der hedder “ GÆT EN LYD “, og så startede jeg den !!
Det er lyden af en motorcykel; jamen hvilke svarede jeg ? Det kan kun være en BSA , måske en Golden Flash ? Jubii –og the good old days minder væltede frem.
Nu nyder jeg somrenes køreture og glæder mig over min dejlige maskine
Alle min drømme om igen at være den lykkelige  ejer af en BSA GF er gået i opfyldelse

 

Som modtaget  Pakken åbnes  Sådan så den ud

 

Har du et emne til Månedens BSA, så kom frit frem

BSA Send din historie med et par billeder til:

 

 De historier der bringes på denne side, er ikke verificeret af Dansk BSA Klub.
Klubben står derfor ikke inde for at de er korrekte.