Begivenhedskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Britisk motor show i Viborg

Britiske køretøjer mødes i Viborg
Allerede nu er køretøjer fra syv lande tilmeldt Britisk Motor Show, der i Pinsen 2024
afvikles i Viborg. Det flotte område omkring Paradepladsen på det gamle
kaserneområde, nu Oberst J. C. Lunds Plads, bliver om lørdagen midtpunktet for
træffets helt store event.
Spændende køretøjer der normalt ikke ses i Danmark, kommer på besøg og danner
grundlag for et ekstraordinært flot træf.
Viborg har altid været et drømmescenarie som træfby for Britisk Motor Show, da
både byen og egnen er noget ganske specielt. Vi er stolte over, at gæster fra hele
Danmark, England, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland valfarter til Viborg-
egnen for at mødes om deres hobby - køretøjer fra Storbritannien.
Et ekstra krydderi på næste års træf er, at vi får besøg fra Australien og vi er stolte at
folk fra hele verdenen kommer til vort land fordi vi har et godt ry.
Britisk Motor Show er træffet for folk med hang til alt britisk, om det så er biler,
busser, lastbiler, motorcykler, traktorer eller varevogne og uanset alder på
køretøjet.
Der bliver rig mulighed for at kigge på alle slags køretøjer fra landet som gav os store
mærker som: Austin, Bedford, Caterham, engelsk Ford, Jaguar, Land Rover, Leyland,
Lotus, MG, Mini, Morgan, Morris, Rover, Sunbeam, Triumph, TVR, Vauxhall,
Wolseley og mange andre stolte engelske køretøjer.
Viborg-egnen danner rammerne for overnatning, forplejning og de festlige og
kulturelle tiltag. Vi har lavet flere aftaler i forhold til overnatning, men rundt
omkring på egnen findes der også flere campingpladser og overnatningsmuligheder,
så gæsterne har rig mulighed for at blive i området op til træffet.
Vi vil gerne opfordre klubber til at bakke op om træffet, så et landstræf kan nemt
afvikles på Viborg-egnen krydret med deltagelse i Britisk Motor Show.

Det er vigtigt at understrege at man godt kan deltage i træffet kun om lørdagen på
Oberst J. C. Lunds Plads uden forhåndstilmelding, men arrangørerne vil alligevel
gerne have en fornemmelse af hvor mange der deltager og derfor vil en tilmelding
være til stor hjælp. Dette sker på BRITISK.dk hvor der også er mulighed for at få
mere information.
Vi håber, at vi får besøg af mange danske entusiaster som vil komme til Viborg med
deres britiske køretøjer, og på den måde støtte op om Britisk Motor Show.
Publikum har gratis adgang til træfområdet igennem hele dagen, så vi håber at en
masse borgere fra Viborg vil kigge forbi og nyde synet af de mange unikke køretøjer
der besøger Britisk Motor Show den 18. maj.
Så selvom Britisk Motor Show tidligere har været ramt af voldsom regn, Brexit,
Covid-19 og økonomisk stagnation kan det på ingen måde afskrække arrangørerne,
så alle mand er klar igen til at gå hele vejen og sikre succes i foråret 2024.
Ingenting kan ikke ødelægge stemningen.
Hvert år skal konceptet havde et nyt twist, for at udvikle træffet og næste år bliver
ingen undtagelse. Vi har tidligere lanceret vores egen øl, vores egen privatlabel gin
er også en stor succes og næste år får vi vores egen linje af thé.
Næste års træf bliver også en større kulturel oplevelse end tidligere, da vi har flere
nyheder på tapet og som løbende vil blive afsløret på vores hjemmeside og sociale
medier.
Britisk Motor Show
Kontakt: Freddy Laursen

www.BRITISK.dk
Facebook: facebook.com/BRITISKDK