Motorhistorisk samråd

Motorhistorisk Samråd:

Dansk BSA Klub har gennem mange år været et aktivt medlem af Motorhistorisk Samråd – en paraplyorganisation for et stort antal motorklubber med fokus på klassiske køretøjer hvis fornemste opgave er at fungere som myndighedsbindeled.
Formålet med Motorhistorisk Samråd er at sikre os retten til stadig at kunne befordre os på offentlig vej i eller på vores gamle køretøjer.

Som høringsberettiget hos trafikministeriet sikres en førstehåndsinformation før love og vedtægter godkendes og offentliggøres. Dette er naturligvis uhyre vigtigt da enhver ved hvor svært det er at få ændret love, der én gang er blevet lavet.
Da flere og flere beslutninger af national karakter reelt besluttes i Bryssel er det naturligvis også meget vigtigt at have fokus sydover og sikre sig, at vi ikke får påtvunget love og begrænsninger fra den kant som kan besværliggøre eller måske helt umuliggøre, at vi kan trille rundt på vores landeveje.
For at sikre denne overvågning af det Europæiske er Motorhistorisk Samråd også en aktiv del af organisationen FIVA (Federation Internationale Vehicules Anciens – som oversat til dansk betyder noget i retning af (International organisation for gamle køretøjer) en tilsvarende interesseorganisation repræsenterende mere end 750.000 medlemmer i 48 lande i og udenfor Europa.
FIVA har sit eget kontor i Bryssel og der har man en ansat hvis eneste opgave reelt er at arbejde med at sikre viden om eventuelle tiltag af interesse for vores hobby samt møde nationale repræsentanter fra de enkelte lande og derigennem sikre disse en information om netop vores holdning og indstilling til kommende lovforslag.
Vi er en kulturinstitution som påtager sig statens ansvar for at restaurere og bevare landets transportkulturhistoriske genstande for eftertiden.
Vi skal derfor ikke særbeskattes herfor men burde egentlig skattefritages og sikres bedst mulige betingelser for vort virke. I den forbindelse har FIVA (2006) udført en stor international spørgeskemaundersøgelse af vores hobbys socioøkonomiske indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen kan ses i sin fulde udgave her og på Motorhistorisk Samråds hjemmeside men kort kan det oplyses at der årligt bruges omkring 16 mia. Euro på at restaurere og vedligeholde vores gamle køretøjer og der rent faktisk er over 55.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med ene og alene at behandle denne opgave. Vi udgør med andre ord et ikke uvæsentlig indtægtsgrundlag for samfundet.
Foruden FIVA arbejder Motorhistorisk Samråd også tæt sammen med de andre nordiske lande for både at holde hinanden informeret om aktiviteter eller lov-tiltag og hjælper i almindelighed hinanden med materiale og informationer på tværs af landegrænserne.
Endelig sikres klubberne gennem Motorhistorisk Samråd også såvel en arrangementsforsikring som en egentlig arbejdsgiverforsikring hvorved klubbens arrangementer sikres hvis skaden skulle ske.

Check hjemmesiden jævnligt for nyhedsbreve m.m.

 

 

Til Motorhistorisk Samråds kontaktpersoner, til fordeling og publicering
 
   Nyhedsbrev til medlemsklubberne - December 2024
(Udsendes til abonnenterne 2. December 2024)
 
 
 
 
 
 
 
(Foto: FIVA/Anej Ferko)
 
 

4th Pan European Automotive Heritage Conference 

En af Danmarks sønner er motorhistorikeren Anders Ditlev Clausager. Han har haft en imponerende karriere indenfor motorhistorie, hvor han siden 1979 først var tilknyttet British Motor Industry Heritage Trust som arkivar og fra 2000 12 år som ledende arkivar hos Jaguar Daimler Heritage Trust. Der er sikkert mange ejere af britiske køretøjer, der gennem tiderne har fået certifikater på deres køretøj via Anders. 
 
Anders har et projekt i FIVA regi, nemlig en tilbageværende konference om europæisk motorhistorie der skulle holdes hvert 2. år. Man lagde ud i Mulhouse i 2017 og i Den Haag i 2019. Så kom der en COVID pandemi på tværs, men i 2022 var man tilbage og holdt konferencen i Torino og i år var det så i Autostadt i Wolfsburg. 
 
Autostadt er et oplevelsesunivers omkring biler og især VAG biler. Hvert af mærkerne har deres egne pavilioner, der er museum, restauranter og konferencefaciliteter. Vores blev afviklet i hvad der til daglig også var en biograf. ”Lærredet” var en LED skærm, der for TVAs bagskærm til at ligne et mini-tv – det var virkelig en flot sceneopbygning og som icing on the cake kunne vi lige vifte lidt med Dannebrog, da der på scenen var 2-3 Arne Jakobsen ”Svane” stole. 
 
Konferencen var over 2 dage og deltagerne var et bredt udsnit af både professionelle/akademiske motorhistorikere og nogle glade amatører som jeg selv fra Europa og også USA.  
 
Det samme var tilfældet med de der holdt indlæg. Der var også danske indlægsholdere. Anders Clausager fortalte om ”Veterankøretøjsbevægelsen i Storbritanien fra 1909 til dato og Jens Møller Nikolajsen fra DVK, fortalte om hans arbejde med at vriste hemmeligheden bag Citroens nummerering af chassis, byggenummer og karosserinummer ud af Citroens arkiver. Det var så blevet til en vist meget populær bog blandt Citronister herom med tabeller over samtlige Traction Avants og deres numre.
 
 
 
(Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
Skal jeg fremhæve et af de andre indlæg var det direktøren for Audi Tradition, Stefan Trauf, der fortalte om deres bygning af Auto-Union type 52. Det var en planlagt topmodel i Auto-Union med en V16 motor og et super-aerodynamisk karosseri lige efter Paul Jaray principper. Tiden var 1939 og bilen blev aldrig bygget, for en vis Adolf startede hvad der blev anden verdenskrig – altså indtil nu. Audi Tradition fik Crosthwaite & Gardiner til at stå for selve opbygningen.
 
(Foto: FIVA/Anej Ferko)
 
Resultatet blev fremvist på årets Goodwood hvor en eller anden dansker ved navn Kristensen kørte et par runder i vognen. 
 
Der blev talt om at der senere ville komme et hæfte med alle præsentationerne, men jeg har ikke andre informationer om dette. Andre rygter ville vide at det måske bliver på Sommers Automobile Museum i 2026 – vi får se. 
 
(Foto: FIVA/Anej Ferko)
 
 
 
 
 
 
 
 

”Nej, det er ikke i Polen!” 

Når man mødes ude i virkeligheden til træf mm. bliver jeg tit mødt med opfattelsen af, at vores historiske nummerplader produceres i Polen. 
 
Nej! De produceres ikke i Polen, men af Muldenthaler Emalierwerke Gmbh, der ligger i den lille by Penig tæt på Chemnitz i det sydøstlige Tyskland! OK ok – det er det gamle Østtyskland, så der er lidt Østeuropa over det, men det mærker man altså ikke noget til, her 35 år efter at Muren faldt! 
 
Det har længe været et ønske at komme ned at besøge fabrikken, og da jeg allerede var 2/3 af vejen i Wolfsburg, som deltager i FIVA konferencen om motorhistorie, fik jeg arrangeret at besøg om mandagen efter konferencen. Virksomheden er startet i 1887, og deres hovedprodukt er emaljerede skorstensrør, så har du købt sådan et til din brændeovn, er det meget muligt, at det er produceret i Penig. De har imidlertid en pæn produktion af emaljeskilte og vores nummerplader produceres af denne afdeling. Lederen af skilteafdelingen er Katrin Engert, som var min vært ved besøget.
 
 
 
(Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Metalarbejde 
Muldentaler indgik i 2008 i en virksomhedsgruppe EHS, hvor det østrigske firma Ernst Hörtnagl u. Söhne, der også blandt andet fremstillede skorstensrør, og i dag er alt metalarbejde samlet i den østrigske virksomhed både hvad angår skorstensrør og vores nummerplader. De ”rå” nummerpladeemner kommer til Penig i pallerammer. 
 
 
 
En kasse nummerpladeemner fra metalværket i Østrig
En kasse nummerpladeemner fra metalværket i Østrig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Første 2 ture i ovnen 
Type 4 – 6 er alle emaljerede nummerplader, og det var den proces jeg så og fik beskrevet, og den færdige nummerplade kommer 3 gange i ovnen, før den er færdig! 
 
Først slibes kanterne på nummerpladeemnet for at fjerne eventuelle grater og skarpe kanter fra smedearbejdet. Herefter sprøjtes de med en grunderemalje, der har god vedhæftning til stålet. 
 
 
 
Både grundemalje og slutemaljering påføres med sprøjte.
Både grundemalje og slutemaljering påføres med sprøjte. (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Herefter kommer pladerne ind i ovnen og ”bages” ved 820 °C. Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles af. Herefter påføres slutfarven hhv. gul, sort eller begge dele afhængig af, om der er en varevognsplade, personvognsplade eller papegøjeplade. Igen bages de ved 820 °C, og når de er kølet ned, er de klar til at få bogstaver og tal på. 
 
Design af nummerpladen 
Den enkelte nummerplade starter egentlig bag vinduerne i facaden ovenfor, hvor der sidder en medarbejder og lægger den enkelte nummerplade op i et grafisk program. De nye tegninger, som Motorhistorisk Samråd fik udarbejdet til det forrige EU-udbud, anviser nøje, hvordan de enkelte tegn skal placeres på pladen og i forhold til hinanden. Formålet her er at producere en stencil, der efterfølgende kan overføres til en silkeskærm. De enkelte stencils er nok omkring 70 x 100 cm, så der kan være mange nummerplader på sådan én silkeskærm. Det er så en del af forklaringen på leveringstiden – Der skal lige være det rigtige antal plader i ordre, så man har en hel silkeskærm, før man går i gang. Det er også derfor leveringstiden kommer ned mod 4 uger i foråret, hvor antallet af bestillinger er klart større end i efterår og vinter. Der laves dog også andre opgaver, for eksempel gadeskilte med vejnavne eller husnumre. 
 
 
 
Stencil designes på PC og printes ud på en stor Epson printer på transparant plastfolie
Stencil designes på PC og printes ud på en stor Epson printer på transparant plastfolie. (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Når nummerpladerne er sat op på det tilgængelige areal, printes resultatet ud på en transparant film i en stor printer. 
 
Transperanten overføres til silkeskærmen i en fotokemisk proces som ved al anden silketryk. Silke er blokeret med en substans, som kan skylles ud de steder der var sorte på transparenten, så det er her teksten skal være. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvordan silketryk/serigrafi virker, der er flere fine videoer på Youtube, der viser hele processen. 
 
 
 
Færdig stencil klar til brug
Færdig stencil klar til brug (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
En nummerplade ”fødes” 
 
Nu var mit besøg jo planlagt, så de venlige folk på Muldenthaler havde sørget for at de havde et par nummerplader, de kunne vise mig, hvordan de blev lavet. Her viser jeg produktionen af en gul nummerplade, som i læsende stund nok sidder på en 1963 Ford F250 som bor på Midtsjælland. 
 
Det gule råemne placeres under silkeskærme og placeringen kontrolleres nøje med en passer så tegnene kommer til at sidde korrekt på pladen. 
 
 
Placeringen af emnet under silken kontrolleres omhyggeligt med en passer med det rette mål
Placeringen af emnet under silken kontrolleres omhyggeligt med en passer med det rette mål (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Når pladen ligger rigtig påføres den sorte emaljepasta: 
 
 
Efter afdækning med bred tape påføres emaljepastaen på pladeemnet nedenunder
Efter afdækning med bred tape påføres emaljepastaen på pladeemnet nedenunder (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Og her ses så resultatet: 
 
 
Den færdige nummerplade klar til at blive
Den færdige nummerplade klar til at blive "bagt" færdig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Herefter ”bages” pladen en sidste gang ved 780 °C – lidt under de forrige, så grundfarven ikke flyder sammen med tegnene. 
 
Vejen til køretøjet 
Når det aktuelle batch af nummerplader er fremstillet, sendes de til Ketner-Utsch i Glostrup. Herfra sendes de til de 4 motorcentre Motorstyrelsen har, og de giver bestillerne besked om, at deres nummerplader er klar til afhentning. Bor de lidt langt væk fra motorcenteret (og der er langt fra Åkirkeby til Høje Tåstrup for eksempel) kan de bede Motorcenteret sende dem til en lokal nummerpladeoperatør, typisk en synsvirksomhed. Alle disse processer tager jo tid, så der kan nemt gå en uge eller 1½ med den logistik. Den viste gule nummerplade landede i Høje Tåstrup en god uge efter mit besøg.  
 
Type 1 – 3 plader 
De første nummerplader fra 1903 til 1930 var malede jernplader. Frem til 1921 skulle bilejeren selv lade pladen fremstille og fra 1921 var det de lokale politimestre der lod disse fremstille. Levetiden for disse plader var relativt kort, da de simpelthen rustede. 
 
De moderne historiske nummerplader af denne type produceres i dag med pulverlakerede aluminiumsplader og bortset fra materialerne er processen noget den samme som til emaljepladerne. Først pulverlakeres pladeemnet med hhv. hvid eller sort og tal og bogstaver overføres så med silketryk. Pulverlakering kræver også varmebehandling dog ikke så høje temperaturer som emaljen.   
 
Disse pulverlakerede plader fremstilles ikke hos Muldenthaler, men er outsourcet, da de ikke selv har udstyr til pulverlakering. Derfor kunne jeg ikke se hvordan de blev produceret, men som sagt er meget af processen lig den for de emaljerede plader. 
 
 
 
Færdige plader
Færdige plader "damper af" efter den sidste tur i ovnen (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

Billedtekst: (Foto: FIVA/Anej Ferko)
Billedtekst: En kasse nummerpladeemner fra metalværket i Østrig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Både grundemalje og slutemaljering påføres med sprøjte. (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Stencil designes på PC og printes ud på en stor Epson printer på transparant plastfolie (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Færdig stencil klar til brug (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Placeringen af emnet under silken kontrolleres omhyggeligt med en passer med det rette mål (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Efter afdækning med bred tape påføres emaljepastaen på pladeemnet nedenunder (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Den færdige gule nummerplade klar til at blive "bagt" færdig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Billedtekst: Færdige plader "damper af" efter den sidste tur i ovnen (Foto: MhS/Michael Deichmann)
 
 
 
 
 
 
 
 
Til Motorhistorisk Samråds kontaktpersoner, til fordeling og publicering
 
   Nyhedsbrev til medlemsklubberne - November 2024
(Udsendes til abonnenterne 1. november 2024)
 
 
 
 
 
 
Gubsø Garage er en imponerende, og helt unik, oplevelse. Det kunne Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen også konstatere ved det årlige dialogmøde med Motorhistorisk Samråd
 
 
 Gubsø Garage er en imponerende, og helt unik, oplevelse. Det kunne Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen også konstatere ved det årlige Dialogmøde med Motorhistorisk Samråd
 
 
 

Direktøren for det hele

Direktøren for det hele hedder Jørgen Rasmussen, og det hele skal i det her tilfælde forstås som Motorstyrelsen. Det er den del af Skattestyrelsen, der håndterer alle aspekter af beskatningen af hele den danske vognpark, inklusive dem der er 35 år eller ældre.  
 
Almindeligvis når vi i Motorhistorisk Samråd har møder med Motorstyrelsen, så foregår det på deres hovedkontor på Lauritzens plads i Aalborg. Men en gang om året har vi mulighed for at invitere direktøren ud i landet. Vi bestemmer ikke blot lokationen, men nok så vigtigt bestemmer vi også dagsorden. Ordningen kaldes med god grund dialogmøder, og den er vi meget glade for at være en del af.  
 
Til dialogmødet i år havde vi sat Jørgen Rasmussen stævne på en af Danmarks mest unikke lokationer i gammelbilsverdenen, hos Gubsø Garage nord for Silkeborg. Ejer Marc Vogel bød os alle velvilligt ind, og hans gode folk havde lagt sig i selen for at skabe de bedst mulige møderammer.  
 
Vi kom hele vejen rundt i veteranverdenen, i vores 2 sider lange dagsorden. Fra bortkommende registreringspapirer, til de mange udfordringer med DMR, over en ensartet proces for at få sin gamle registreringsattest retur efter omregistrering, til den kommende vejafgift på godstransport, der også ser ud til at blive lagt på veteranlastbiler.  
 
Vi præsenterede også Jørgen Rasmussen for vores politiske arbejde. Der er naturligvis vandtætte skotter mellem embedet og det politiske system, men vi forspilder ingen opportune muligheder for at fortælle alle der vil lytte, om udfordringer med vægtafgift, registreringsafgift, eller det absurde i at man ikke kan få afgift godtgjort ved eksport af en veteranbil.
 
Lytte, det er Jørgen Rasmussen god til, og villig til at se på løsninger, så vidt det er muligt. Dertil kommer vi også hjem med en forståelse for, hvordan Motorstyrelsen opererer, hvordan de tolker lovgivningen, og hvordan vi veteranfolk kan arbejde i det spændingsfelt.
 
Dagen blev afsluttet med rundvisning i Gubsø Garages samling af biler, og et par enkelte motorcykler, samt et indblik de arbejdende værksteder. Vi er selv meget imponeret over samlingen, forestil dig så hvordan direktøren for Motorstyrelsen så det hele.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fornøjeligt når vi på Christiansborgs gange støder på andre veteranentusiaster. Det får vores kommentarer til at finde et rigtig godt leje at ligge på. Her er det Danmarks Demokraternes MF Kenneth Fredslund Petersen der tager imod.
 
 Fornøjeligt når vi på Christiansborgs gange støder på andre veteranentusiaster. Det får vores kommentarer til at finde et rigtig godt leje at ligge på. Her er det Danmarks Demokraternes MF Kenneth Fredslund Petersen der tager imod.
 
 

Med mærkesagerne under armen

 Den politiske sæson 2024/2025 er godt i gang. Folketinget har genåbnet efter sommerpausen, og lovforslag ruller frem i salen i stødt rækkefølge.  
 
Den korte periode mellem den almindelige sommerferie, og frem til første tirsdag i oktober, er traditionen tro god at finde en plads i de travle politikerkalendere. Det udnyttede vi i år ved at byde os ind til møder, med to af vores mest markante sager under armen.  
 
Vægtafgiftens svøbe
De fleste er efterhånden godt klar over at vægtafgift på en veteranbil ikke længere er en parentes i familiebudgettet. Siden 2020 er den afgifts steget stødt, og vil blive ved med det et par år endnu. Ovenikøbet står vægtafgiften ikke mål med de løbende afgifter på familiens dagligdags bil. I mange tilfælde vil veteranbilen blive dyrere at holde på plader, end den man bruger til at tage på arbejde hver dag.  
 
Det SKAL vi have gjort op med. Det er en nødvendighed for at dels at tiltrække nye venner til denne hobby, dels for at de venner hjælper os alle med at holde liv i den rullende kulturarv. En der godt ville høre om vægtafgift på veteranbiler, er Danmarks Demokraternes Kenneth Fredslund Petersen. Det blev et beriget møde, ikke mindst fordi Kenneth F. Petersen selv er veteranentusiast. Vi kunne give MF’eren en lang række gode argumenter for en maksimal reduktion, om ikke ligefrem en bortskaffelse, af vægtafgiftsystemet. Vi havde medbragt et omfattende datagrundlag om de registrerede veterankøretøjer og deres ejere. Vi gav tillige en række baggrundsinformationer man ellers ikke lige tænker på, og så fremlagde vi også vores forslag til hvordan man kan rette op på hele vægtafgiftssystemet.  
 
Begrænsning i veterantrafikken
Hos regeringspartiet Venstre sidder deres miljøordfører Erling Bonnesen med en af de afgørende stemmer på noget af det, der kan komme til at fylde mest i veteranejernes hverdag i årene der kommer, miljøzonerne. Vi er ret bekymret for det lovforslag der er på vej til Folketingets medlemmer om de nye nulemissionszoner. Det er zoner, der principielt vil kunne rulles ud i alle landets kommuner, hvor der kun vil være adgang for elbiler, med visse undtagelser. Det er undtagelserne vi er opmærksomme på, fordi de i første omgang ikke inkluderer veteranbiler. De må også pænt køre uden om de centrale dele af vores store byer.  
 
Vi kunne fortælle Erling Bonnesen at vores bekymring gik både på udbredelsen og omfanget af nulemissionszonerne, om hvordan ejere med bopæl i zonen håndterer det at de måske har en veteranbil, og hvordan man praktisk vil håndtere ansøgninger om de lejlighedsvise dispensationer, der allerede er indbygget for veterankøretøjer.
 
Erling Bonnesens bedste råd var at følge lovforslaget, når det blev fremsat for Folketinget inden længe, og der se om ikke vores argumenter i vores høringssvar har fundet indpas. Han sagde også, at vi måske skulle se på at afgive bemærkninger når loven om 3-4 år kommer op til evaluering.
 
De to møder på borgen gav os en vis tryghed. Der er klart en forståelse for bevarelsen af den rullende kulturarv og det, der skal til for at holde den kørende. Møder som disse rykker måske ikke med første bank på døren, men der er sået et lille frø, som vi kan se, om det er spiret, næste gang vi kommer forbi.  
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
 
 
Venstre Miljøordfører Erling Bonnesen er en meget erfaren politiker, og ganske indflydelsesrig på et for os meget væsentlig område, de kommende nye miljøzoner.
 Venstre Miljøordfører Erling Bonnesen er en meget erfaren politiker, og ganske indflydelsesrig på et for os meget væsentlig område, de kommende nye miljøzoner.
 
 
 
 
 
 
 

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

Billedtekst: Gubsø Garage er en imponerende, og helt unik, oplevelse. Det kunne Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen også konstatere ved det årlige Dialogmøde med Motorhistorisk Samråd
Billedtekst: Fornøjeligt når vi på Christiansborgs gange støder på andre veteranentusiaster. Det får vores kommentarer til at finde et rigtig godt leje at ligge på. Her er det Danmarks Demokraternes MF Kenneth Fredslund Petersen der tager imod.
Billedtekst:  Venstre Miljøordfører Erling Bonnesen er en meget erfaren politiker, og ganske indflydelsesrig på et for os meget væsentlig område, de kommende nye miljøzoner.